Foreningen for Borgerservicechefer i Danmark

22.03.2012

Brev til Erhvervsstyrelsen

Hjælp til digitalisering

I Borgerservice Danmark konstaterer vi med undren, at Erhvervsstyrelsen indleder et samarbejde med bibliotekerne omkring hjælp til digitalisering af mindre danskevirksomheder i deres kontakt med det offentlige.

Hvorfor ikke gøre brug af Borgerservicecentrenes netværk og veluddannede medarbejdere?
Vi har både medarbejdere der kan udføre opgaven, og vi har en veletableret kontakt til de mindrevirksomheder som initiativet drejer sig om.
Det digitale Danmark stormer frem, og inden året er omme skal kommunikationen mellem det offentlige og borgerne være steget betydeligt.
Det arbejde er selve grundstenen ikommunernes Borgerservicecentre, og vi er ganske langt fremme i afprøvning af konkret digital kommunikation mellem os og borgerne.

De danske borgerservicecentre har dagligt kontakt med mange tusinde mennesker, og vi har dokumenteret succes med implementering af digitale strategier, og derfor undrer detos, at Erhvervsstyrelsen søsætter et samarbejde der medfører udgifter til oplæring af bibliotekspersonale i forbindelse med rådgivning af mindre virksomheder og deres brug af digitale løsninger.

Foreningen af Borgerservice Chefer i Danmark er sat i verden for at sørge for at Borgerservicecentrene yder borgerne optimal service, at bidrage til konstant fokus på at effektivitet, digital udvikling og ordentlig borgerbetjening går hånd i hånd.I det lys, er det helt naturligt for os at invitere Erhvervsstyrelsen til at se nærmere på om ikke de løsninger de efterspørger, allerede ligger på disken i Borgerservicecentrene.
Det tror vi de gør, og vi håber, at vi samtidig kan spare samfundet for en unødvendig merudgift til oplæring af personale på bibliotekerne.

Lad os ikke gå over åen efter vand, men lad os samarbejde om de opgaver, hvor det giver åbenlys mening at udveksle erfaringer.

Med venlig hilsen Bodil Thomsen, Formand for Borgerservice Danmark

Gå til aktuelt