Foreningen for Borgerservicechefer i Danmark

06.05.2013

eKurser.nu

eKurser.nu er en borgerrettet e-læringsportal med introduktioner til hverdags-it, herunder både offentlige selvbetjeningsløsninger og "fritids-IT" såsom fx digital billedbehandling, slægtsforskning på nettet mv. Portalen samler både e-læringskurser udviklet af biblioteker og af andre organisationer.
Af offentlige selvbetjeningsløsninger kan man på ekurser.nu finde korte kurser i f.eks. bestilling af sundhedskort og blåt sundhedskort, flytteanmeldelse, oprettelse af digital post, tjek af årsopgørese fra skat og boligstøtteordningen mm.
Kurserne tager kun 5-15 minutter at gennemføre og kan består af videointroduktioner, tekst, faktabokse og opgaver. Portalens styrke er bl.a. at borgerne kan tage det kursus de har brug for, lige når det passer dem og har behovet. Brug af portalen, materiale og kurser er gratis.

eKurser.nu, gik i luften midt i marts 2012  som resultatet af et et-årigt projekt støttet af Kulturstyrelsen og udført i et samarbejde mellem fire biblioteker. Bibliotekerne arbejder i forvejen meget med borgerrettet læring, så denne portal er en forlængelse af bibliotekernes læringstilbud ind i den digitale verden og en del af bibliotekernes bidrag til at fremme de offentlige digitaliseringsstrategier. Således koordineres produktionen af kurser bl.a. sammen med Digitaliseringsstyrelsen og Borger.dk i forhold til bølgeplanerne i digitaliseringsstrategien.

eKurser.nu's redaktion vil meget gerne udvikle og udbrede portalen og dens indhold - og meget gerne i samarbejde med andre. I den sammenhæng vil de rigtig gerne i kontakt med Borgerservice Danmarks medlemmer. eKurser.nu forestiller sig, at de e-læringsmaterialer vedr. offentlige selvbetjeningsløsninger, der ligger på eKurser.nu kan anvendes på kommunernes hjemmesider til at berige præsentationen af selvbetjeningsløsninger, ligesom de kunne forestille sig at borgerservices personale kunne have have glæde af, i deres dialog med borgerne, at formidle ekurser.nu i relevante sammenhænge.

Du finder slides til formidling på informations- og storskærme i borgerservicecentre ved at logge ind og gå i fællesarkivet. Her er slides gemt i mappen Arkiv og undermappen 2013.
Til udbredelse af eKurser.nu er der bl.a. udarbejdet postkort til borgerne.
Ønsker du yderligere information eller at få tilsendt postkort m.v. til udlevering til borgerne, kan du rette henvendelse til Grete Halling, Herning Kommune ibgh@herning.dk


Gå til aktuelt